For et skitseforslag betales et begrænset honorar som aftales fra sag til sag. Honorarets størrelse afhænger af opgavens omfang og kompleksitet. I kan bruge skitseforslaget til forhåndsgodkendelse, inspiration for håndværkere eller til videre projektering. Vi aftaler altid en fast pris inden tegnearbejdet igangsættes.
NB: Prisen for skitsearbejdet modregnes i det samlede arkitekthonorar hvis vi ligeledes forestår den videre projektering (Se i øvrigt under ”honorar”)
Hvis I ønsker at vi skal projektere byggesagen videre, laver vi en skriftlig aftale om omfanget af arkitektens arbejde, hvor de nødvendige ydelser vil være indeholdt. Projekteringen iværksættes herefter og vil være klar til udbud (licitation) til den aftalte tid.
Projekteringen indbefatter tegne- og beskrivelsesarbejdet, så der kan ansøges om byggetilladelse, eventuelt en forudgående zonetilladelse og der kan indhentes priser på byggearbejdet. De udarbejdede tegninger anvendes naturligvis også som arbejdstegninger for den udførende entreprenør.
Normalt vil arkitekten foreslå at arbejdet udbydes til 2-4 hovedentreprenører, der indbydes til at afgive tilbud på et bestemt tidspunkt, hvorefter arbejdet normalt overdrages til den billigste entreprenør. Arkitekten bistår bygherre i den skriftlige aftale med hovedentreprenøren.